Brombærvej 249530 Støvring

Villa

4/3 rum
140 m²
C

Fakta om boligen

Sagsnr.
95305466
Boligareal
140 m²
Vægtet areal
148 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
844 m²
Antal etager
1
Byggeår
1973
Energimærke
C
Liggetid
15 dage

Økonomi

Fakta om kommunen

Kommuneskat
25,8 %
Landsgennemsnit
25,4 %
Grundskyldspromille
8,9
Landsgennemsnit
10,2
Pasningstakster
Vuggestue (0-2 år)
3.867 kr./md.
Dagpleje (0-2 år)
3.057 kr./md
Børnehave (3-5 år)
2.199 kr./md.
Antal folkeskoler
9
Gns. klassekvotient
20,6

Hyggelig familievilla i Bærkvarteret

Der er noget særligt rart ved at træde ind i et hjem, hvor man med det samme fornemmer, at der er blevet taget hånd om tingene. Sådan er det på Brombærvej 24.

Her er huset, haven, garagen og de små detaljer omkring ejendommen holdt med samme omhu, og resultatet er en særdeles velholdt etplansvilla, hvor næste ejer kan overtage et hjem, der gennem årene tydeligvis er blevet passet godt på. Boligen rummer 140 veldisponerede kvadratmeter, mens grunden på 844 m² byder på en dejlig lukket have. Dertil kommer en garage på 32 m² med et mindre værksted i enden.

En hverdag, der fungerer
Indenfor møder I en enkel og velfungerende planløsning med gode opholdsrum og en separat væ­rel­ses­af­de­ling. Den store stue og spisestue hænger naturligt sammen og giver god plads til både spisebordet og sofahjørnet. Store vinduespartier åbner rummet mod haven og sørger samtidig for et dejligt lysindfald. Ved både spisepladsen og sofagruppen er der monteret akustikpaneler i loftet, som bidrager til en behagelig akustik i de store opholdsrum.
Køkkenet ligger lige ved siden af og byder på god skabs- og arbejdsplads, mens bryggerset med egen indgang tager sig af den mere praktiske del af hverdagen.
Der er gulvvarme i køkken, bryggers, stue, gæstetoilet og badeværelse, og alle områder med gulvvarme er samtidig isoleret efter de nyeste regler.

Tre værelser og et nyere badeværelse
Væ­rel­ses­af­de­lin­gen består af soveværelse samt yderligere to gode værelser, der kan bruges til børn, gæster eller hjemmekontor efter behov.
Badeværelset er fra 2021, og boligen har desuden et separat gæstetoilet.
Planløsningen er ligetil og anvendelig – og med alle boligens 140 m² samlet i ét plan er her et hjem, der kan fungere i mange forskellige faser af livet.

En have, der er blevet holdt med samme omhu
Det stopper ikke ved hoveddøren. Den lukkede have fremstår lige så velpasset som boligen med græsplæne, etablerede bede, flotte beplantninger og både pære- og blommetræer. Her er plads omkring huset, men haven er samtidig indrettet, så den føles hyggelig og overskuelig.
Fra opholdsrummene er der direkte adgang til terrassen, hvor en stor overdækning skaber et beskyttet uderum med plads til spisebord, grill og lange sommeraftener.
Rundt om huset findes flere små op­holds­mu­lig­he­der, så det er nemt at finde sin egen plads i haven i løbet af dagen.

Også de praktiske rammer er passet på
Garagen på 32 m² har elektrisk port og et mindre værk­steds­om­rå­de i enden. Og også her fortsætter samme indtryk som i resten af ejendommen: tingene har haft deres plads, og der er blevet taget hånd om dem.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken