Fremvisning
Book en fremvisning

Stauns 38305 Samsø

Blandet ejendom

Brugerejendom
342 m²
B
7.350.000 kr.

Adresse
Stauns 3
Sagsnr.
873904496
Ejendomstype
Blandet ejendom
Handelstype
Brugerejendom
Pris
7.350.000 kr.
Etageareal
342 m²

Arealer

Grundareal
28.419 m²
Boligareal
232 m²
Erhvervsareal
110 m²
Etageareal
342 m²

Nøgletal

Pris
7.350.000 kr.
Pris/m²
21.491 kr.
Forsikringspræmie
21.016 kr.
Vurderingsår
2020

Ejendommen

Byggeår / Ombygget
1935 / 2025
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
B

Prægtigt projektsted og privatbolig hvor Samsø er smukkest - Stauns 3, 8305 Samsø

Der er højt til loftet og luft under vingerne i den smukke staklade fra 1946, der har dannet rammen for Stauns Sommersal, hvor 150 deltagere har kunnet opleve og mødes om foredrag og samtaler. Forbundet med stakladen ligger en lige så højloftet sal fra 1929, omdannet med genbrugte byg­nings­ma­te­ri­a­ler til foyer og bar. Men allerhøjest til loftet er der i en tidligere kostald, der i tidens ånd ikke er nedrevet som faldefærdig bygning, men transformeret til en staldhave uden tag, hvor som­mer­fug­le­ven­li­ge planter gror under åben himmel og skaber en inviterende ankomst for sommersalens gæster. Murene fra kostalden er bevaret i den engelske tradition for en ”walled garden”. Tilsammen udgør de tre elementer et utraditionelt og meget smukt 470 kvadratmeter stort kulturkompleks.

Hovedbygningen, det gamle stuehus fra 1935, er omdannet til en enestående velholdt privatbolig og kontor. Den private bolig omfatter 232 kvadratmeter istandsat højloftet herlighed med køkken, grovkøkken, spisestue, fem værelser og en dobbelt-stue med majestætisk udsigt. Desuden omfatter privatboligen fire toiletter og en lys og tør kælder. Kælderen rummer var­me­pum­pe­an­læg, værksted, vaskekælder, et toilet, fadebur og flere andre lokaler med stor nytteværdi. Kontoret på 1. sal udgør et 110 kvadratmeter stort er­hvervs­god­kendt lokale med et fantastisk lysindfald fra de mange vinduer, ikke mindst et seks meter højt nordvendt vindue med en enestående udsigt til fjord mod øst og havet mod vest.

To nedlagte svinestalde (fra hhv. 1929 og 1960) er kun delvist ibrugtaget med bl.a. et opvarmet arbejdsværelse. Bygningerne rummer store muligheder for erhverv, overnatning, mø­de­fa­ci­li­te­ter, industrikøkken med mere.

Haven omkring de i alt fem bygninger er på mere end en halv hektar med græs, frugtlund, gårdsplads og gamle træer. Og så er der udsigten!

Stauns 3 har havudsigt til to sider på én gang. Fra huset og haven kan man både se den legendarisk smukke Stavns Fjord med øer og holme og samtidig udsigten mod vest hvor Sælvig Bugt åbner mod Jylland. Det kan lade sig gøre fordi gården ligger på en bakketop lige dér hvor Samsø er smallest.

Til gården hører desuden en to hektar stor naturgrund, der går ned til Stavns Fjord og giver gården en kystlinje på flere hundrede meter. Området har været benyttet som hestefold, men har rige muligheder, fordi landskabet er mangfoldigt: Kystlinje, sø, skrænt fra istiden, bøgeskov, bakketop, strandeng og foldjord samlet på bare to hektar. Området rummer så stor biologisk rigdom og har så meget udsigt til alle sider at det også har spillet med i kulturelle arrangementer. Det generøse nattemørke giver ideelle forhold for himmelsyn.

Stauns 3 vil kunne danne en fornem ramme for mange slags aktiviteter: fra restaurant med afgrøder fra ejendommen eller kon­fe­ren­cecen­ter til et retreat eller kunstcenter, et ud­dan­nel­ses­sted eller en per­maku­l­tur­ha­ve som et mødested for bæredygtighed.

Stauns ligger lige præcis midt på Samsø og Samsø ligger lige præcis midt i Danmark. Der er storslået udsigt hele vejen rundt.

Alle de nævnte mulige anvendelser forudsætter myn­dig­heds­god­ken­del­se.

Vil du høre mere om Stauns 3 og drøfte dine tanker om stedet, er du velkommen til at kontakte EDC Erhverv på 70 26 40 44. Vi hjælper gerne med at indlede dialogen om den ønskede anvendelse og formidler kontakten til vores kollega på Samsø for en fremvisning.

Vil du vide mere om ejendommen?

Har du spørgsmål om ejendommen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken