Du kan med fordel sælge bolig om vinteren

Mange har en fejlagtig opfattelse af, at boligsalg er noget, der hører sommeren til.

Det er da også rigtigt, at boligsalget topper i foråret og den tidlige sommer, men forskellen på sommer- og vintersalg er måske ikke så stor, som mange umiddelbart tror. Faktisk sker 46 pct. af årets boligsalg i månederne oktober til marts mens sommerhalvåret (april til september) tegner sig for 54 pct.

Der er altså næsten lige mange købere i markedet uanset årstid. Men på grund af førnævnte lidt fejlagtige opfattelse er der færre, der sætter til salg i vinterhalvåret. Dermed er der en god pointe i at sætte til salg, selvom kalenderen viser vinter. Din bolig får nemlig mere opmærksomhed som nyhed, eftersom der er færre ”konkurrenter” til at stjæle billedet.

En yderligere pointe er, at vi kan bruge vin­ter­må­ne­der­ne til at gøre din bolig helt salgsklar, herunder at få indhentet og udarbejdet nødvendige rapporter og papirer, så vi er klar til foråret.

Skulle det ske, at boligen ikke er solgt inden det for alvor bliver grønt igen, tilbyder vi hos EDC en sæ­so­nop­da­te­ring af dine fotos til en fornuftig pris, så du ikke skal betale for en helt ny fotopakke.

Også for købere er der en pointe i at se på bolig om vinteren. Som mæglere hører vi jævnligt købere sige noget i retning af: ”Når jeg kan lide boligen en mørk vinterdag i regn og sjask, vil jeg nok elske den på en lys sommerdag”.

Kontakt din lokale EDC-mægler

Går du med overvejelser om at sætte til salg, eller er du bare nysgerrig for at høre mere, er du velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at hjælpe dig hver dag fra 8-22.

Ejendomsmægler

Forventninger til huspriser stiger

Nationalbanken hæver for­vent­nin­ger­ne til huspriserne. I år ventes en stigning på 8,6 pct. mod 6,0 pct. i forårets prognose, og for 2027 er forventningen næsten fordoblet. Samtidig holder mange banker renten i ro trods Den Europæiske Centralbanks ren­te­for­hø­jel­se, og bi­drags­sat­ser­ne på realkreditlån er faldet markant. Danske boligejere betaler nu knap 1 mia. kr. mindre i bidrag end ved årets start.

  • Markedsudvikling
Læs artikel

Flere boligejere installerer varmepumpe

Salget af varmepumper steg med næsten 50 pct. i andet kvartal. Var­me­pum­pe­pulj­en, hvor du kan søge tilskud til at udskifte oliefyr, gasfyr eller elvarme, lukker snart.

  • Boliginspiration
Læs artikel

Efterår med stigende som­mer­huspri­ser

I mange kommuner er der færre huse til salg og stigende priser, så efteråret er bestemt ikke lavsæson for sommerhussalg. Som­mer­huspri­ser­ne er i gennemsnit steget næsten 10 pct. i gennemsnit på et år.

  • Sommerhus
Læs artikel